Om børnehaven
Vi er en specialbørnehave med 25 pladser til børn i alderen 0-6 år.
Specialbørnehaven Lucernevej er for børn i alderen 0-6 år med betydelig og varig nedsat funktionsevne eller børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser samt opmærksomhedsforstyrrelser.
Børnehaven er beliggende i det nordlige bydel af Randers.
Børnehaven er stueopdelt. Fra hver stue er der direkte adgang til toilet/puslerum samt et mindre aktivitetsrum. Der er et stort lyst rum til terapi, tumleaktiviteter m.v.
Børnehaven råder over lokaler til individuel træning.
Vi er beliggende i et fredeligt villakvarter i den nordlige bydel af Randers. Vi har en stor og dejlig legeplads, som er opdelt i flere sektioner.
Børnehaven er normeret til 25 pladser.
Specialbørnehaven Lucernevej har til huse i bygninger fra 1973 og er senere udbygget i 1996. Bygningerne er løbende renoverede, så de tilgodeser børn og medarbejderes behov.
Vi har faste traditioner omkring fastelavn og jul, samt børnenes fødselsdage.
Vi fejrer:
- Sommerfest
- Julefest
- Børnejulefrokost
- Fastelavnsfest
- Fødselsdagene.
Der er ansat 11 fastansatte pædagoger, 1 lønnet studerende, 1 fysioterapeut, 1 musikterapeut, 1 ergoterapeut samt 1 rengøringsmedarbejder.
Administrationen er fysisk placeret på Holberghus med en HK-assistent samt fælles leder.
Det tilstræbes at forældrene selv henter og bringer deres barn. Specialbørnehaven Lucernevej dækker eventuelle kørselsudgifter i forhold til gældende takster.
I de tilfælde hvor dette ikke kan lade sig gøre, kan der aftales taxa eller buskørsel på faste tilrettelagte ruter.
Taxa og buskørsel tilrettelægges i en samkørsel af taxaselskabet.
Dit barn skal visiteres til en plads i børnehaven. Indstilling til visitation skal ske gennem kommunal sagsbehandler til Randers Kommune.
Der visiteres i marts og november. Visitationen sker i samarbejde med børnehaven.
Børnehaven hører under 'SEL § 32 specialbørnehave' i serviceloven.
BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget et anmeldt tilsyn i Specialbørnehaven Lucernevej.
Det er tilsynets samlede vurdering, at tilbuddet er et meget velfungerende dagtilbud til målgruppen af børn i alderen fra 0 - 6 år med betydelig og varig nedsat funktionsevne.
Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne på relevant vis kan redegøre for, hvordan de omsætter de faglige tilgange og metoder til praksis.
Tilsynet vurderer, at tilbuddet har et relevant fokus på, at børnene bliver hørt, respekterede og anerkendt. Tilbuddet understøtter børnene medbestemmelse og indflydelse på deres egen hverdag ved at give dem mulighed for kontrol gennem enkelte valg. Indsatsen tilpasses det enkelte barns funktionsniveau.
Det er tilsynets vurdering, at børnenes fysiske og mentale sundhed understøttes gennem individuelle træningsprogrammer, der gennemføres med fysioterapeut, musikterapeut eller ergoterapeut, og som ofte suppleres med daglig opfølgning af medarbejderne. Derudover vurderer tilsynet, at tilbuddet understøtter børnenes mulighed for at have en hverdag med fokus på læring, meningsfulde aktiviteter, individuelle træningsprogrammer og deltagelse i sociale fællesskaber.
Det er tilsynets vurdering, at både ledelse og medarbejdere har relevante faglige kompetencer. Ledelsen fremtræder kompetent og visionær i forhold til tilbuddets daglige drift og fremtidige udvikling.
Forældrerepræsentanterne oplever, at deres børn i høj grad trives i tilbuddet, hvilket ses afspejlet i børnenes glæde ved at komme i tilbuddet. De oplever et godt og tillidsfuldt samarbejde med tilbuddet, og beskriver, at de inddrages i indsatsen over for deres barn, ligesom tilbuddets medarbejdere imødekommer input for at sikre samme retning og fokus i indsatsen.
I følgende perioder etableres der feriepasning for de børn, hvor forældrene ikke har mulighed for at have barnet hjemme:
- Mandag til onsdag før påske
- Fredag efter Kr. Himmelfartsdag
- Uge 29 og 30
- Hverdagene mellem jul og nytår
På alle helligdage samt 24. og 31. december er børnehaven lukket.
Kontakt Specialbørnehaven
Børnene samles på en stue i ydertimerne, hvis der er få børn.
Mandag | 07:30 - 16:00 |
---|---|
Tirsdag | 07:30 - 16:00 |
Onsdag | 07:30 - 16:00 |
Torsdag | 07:30 - 16:00 |
Fredag | 07:30 - 16:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Telefon
Adresse
Børnene samles på en stue i ydertimerne, hvis der er få børn.
Mandag | 07:30 - 16:00 |
---|---|
Tirsdag | 07:30 - 16:00 |
Onsdag | 07:30 - 16:00 |
Torsdag | 07:30 - 16:00 |
Fredag | 07:30 - 16:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |